KITCHEN CREW - BROENS GADEKØKKEN
Arbejd på Broens Gadekøkken i sommeren: højt tempo, sol og streetfood. Som Kitchen Crew bliver du del af et ungt team med god stemning, ansvar og udvikling.
Om stillingen
Som en del af køkkenteamet på Broens Gadekøkken bliver du en vigtig brik i at levere frisk, velsmagende og præsentabel mad til vores gæster i et travlt og udendørs madmiljø. Især om sommeren summer området af liv, sol, musik og glade gæster, og stemningen er helt særlig. Det er et virkelig fedt sted at arbejde.
Vi søger engagerede køkkenmedarbejdere, der trives med højt tempo, samarbejde og kvalitet. Erfaring er en fordel, men det vigtigste er, at du har god energi, arbejdsglæde og lyst til at lære og bidrage til et godt team.
Dine arbejdsopgaver
Tage imod bestillinger med et smil og sikre at gæsterne for en god oplevelse
Forberede og preppe råvarer efter opskrifter og standarder
Tilberede og samle retter med fokus på smag, præsentation og konsistens
Betjene friture, grill og andre relevante varmeprocesser efter instruktion
Sikre løbende rengøring af arbejdsstationer, udstyr og områder samt overholdelse af hygiejnestandarder
Samarbejde tæt med kollegaer og servicehold for at sikre hurtigt og effektivt flow
Vi søger en person, der
Kan lide at arbejde med mad og har lyst til at lære nye teknikker
Trives i et tempo, hvor der til tider er travlt, og kan bevare overblikket
Er fleksibel, hjælpsom, serviceminded og en god holdspiller
Er punktlig, mødestabil og en skøn kollega
Vi tilbyder
En arbejdsplads med sommerstemning, sol, liv og masser af glade mennesker
Mulighed for deltids- eller fuldtidsansættelseEt ungt, energisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
Konkurrencedygtig løn og personalegoder
Mulighed for udvikling og større ansvar over tid
Lyder det som noget for dig?
Send en kort ansøgning og CV — vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen på Broens Gadekøkken.
- Afdeling
- Hooked
- Rolle
- Kitchen Crew
- Lokationer
- Broens gadekøkken
Om Hooked
Hooked er en uformel fiskerestaurant og et hyggeligt samlingssted for venner og familie til hverdag og fest. Vi har serveret fisk og skaldyr lavet på gode råvarer siden 2016.
Vores vision er at gøre det nemt og tilgængeligt at spise god fisk og skaldyr, og derfor er vi stolte af at kunne tilbyde en menu med varierede og velsmagende seafood. Vores service er venlig, varm og nede på jorden, fordi vi mener, at det skaber de bedste forudsætninger for en hyggelig stund i fiskens tegn.